Om temaaftener

Til vores temaaftener kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med en psykisk diagnose. Hør fortællinger fra nogen, som har haft det helt ind på livet. Du kan også høre vores personale fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.

Gå ikke glip af et arrangement

Vil du have information om de nyeste temaaftener direkte i din mailboks? - så Tilmeld dig PsykInfo Midts Nyhedsbrev   

Program for foråret 2024

Se programmet med temaaftener i foråret 2024. 

UDSOLGT - ADHD - Horsens, 7. maj

Tirsdag d. 7. maj kl. 19.00-21.30

Center for arbejde, udvikling og læring, Nørrebrogade 38 A, 8700 Horsens

Læs om temaaften om ADHD - Horsens (via Facebook).

Køb billet til temaaften om ADHD - Horsens.

 
TEMAAFTEN OM ADHD 

ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Den kan også vise sig som impulsiv adfærd, mens andre overvejende sidder stille og dagdrømmer. ADHD er medfødt, og den kommer ofte til udtryk i løbet af barndommen. Hos cirka halvdelen fortsætter den ind i voksenlivet, og en del får først konstateret forstyrrelsen som voksne.

Olivia vil fortælle om livet før og efter, at hun fik diagnosen og om, hvordan hendes liv former sig i dag. Hør to fagpersoner fortælle om symptomer, årsager og behandling.


OPLÆG AF:

  • Jannie Elisabeth Asta Hvilsted og Lars Winther, sygeplejersker fra Team for ADHD
  • Olivia Granath Kühn, ambassadør i EN AF OS
 
ARRANGØR:
Horsens Kommune og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
 

Om PsykInfo Midt

I PsykInfo Midt arbejder vi med at afstigmatisere, øge viden, mindske fordomme og nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

Sammen med vores EN AF OS-ambassadører tager vi ud på en lang række forskellige opgaver. Med udgangspunkt i ambassadørens oplæg skaber vi en dialog med fagpersoner, patienter, studerende, pårørende og andre med interesse i psykisk sygdom. Det gør vi fx ved at

  • deltage i personalemøder, temadage og morgenkonferencer på somatiske og psykiatiske afdelinger
  • facilitere patientmøder
  • afholde undervisning på en række forskellige sundhedsuddannelser
  • afholde ca. 30 årlige temaaftener om et specifikt emne indenfor psykisk sygdom, i samarbejde med kommunerne
  • tage ud på en lang række forskelligartede opgaver på fx højskoler, kommuner og jobcentrer.

Er du medlem af en organisation, der gerne vil have mere fokus på psykiatri, så vil vi gerne hjælpe.

Hvis du vil vide mere om PsykInfo Midts arbejde, så læs mere her.